08.jpg

Kulturringens Cykeldag: Feinschmecker Tour

SNAPTUN

Lørdag den 1. juni
Kl. 7.30-16.30

Musik, øl-smagning, gårdbutikker og smukke landskaber. Kom gratis med på cykeltur fra Snaptun til Hou og nyd en hyggelig tur med masser af oplevelser for alle sanser. Tilmelding efter først til mølle.

08.jpg

Blå Flag kommer til Daugård Strand

DAUGÅRD

Søndag den 2. juni
Kl. 11.00-14.00

Kom med til en festlig dag for børn, unge og voksne. Der vil blive masser af strandaktiviteter, som fx krabbe-, reje- og fiskefangst samt kanosejlads og gummibådssejlads på fjorden.

05.jpg

Nattergaletur i Uldum Kær

ULDUM

Søndag den 2. juni
Kl. 19.30

Så er det højsommer og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske facon. Kurt Willumsen fører kyndigt rundt i Kæret og finder de gode steder. Vi går en tur på ca. 5 km.. 

02.jpg

Rundvisning bag murene på Bjerre Arrest

BJERRE

Mandag den 3. juni
Kl. 11.00-12.00

Kom og se Bjerre Arrest indvendig. Rundvisningen tager ca 1 time og omhandler bl.a. bygningens arkitektur og historie, bygningens ejerforhold, Bjerre retsvæsen, de indsatte samt bygningens fremtid.

 
08.jpg

Linje S besøger Hedensted Bibliotek

HEDENSTED

Tirsdag den 4. juni
Kl. 19.30-22.00

Med Linje S udfordres måden, hvorpå kunstnere skaber “kulturen” og de rum, den præsenteres i. Oplev forestillingerne Le foulard med Lucy Hopkins samt Bob Slayer Comedy på en ny måde i anderledes omgivelser.

07.jpg

Nordic, svingende svensk moderne folkemusik

HJARNØ

Torsdag den 6. juni
Kl. 19.30-21.30

Nordic er et af Sveriges mest navnkundige og stildannende folkemusikbands, og de fortsætter efter mange aktive år med at udvikle sig og berøre publikum med en smittende spilleglæde og charme.

Blå_Ord og Historier.jpg

Pinsejazz Festival

JUELSMINDE

Fredag-søndag den 7.-9. juni
Se program for tidspunkter

Festivalen byder på syv forskellige bands og starter fredag med en koncert i Juelsminde Kirke. De kommende dage vil musikken lyde både fra midtbyen samt fra festteltet på havnen.

CC9AC0.jpg

Jazzkoncert med Jazzerne

HVIRRING

Torsdag den 13. juni
Kl. 18.00-21.00

Så er det tid til den årlige omgang jazz ved Hvirring Kirke og for tredje gang er det med Jazzerne fra Horsens. Der er gratis entré og man opfordres til at medbringe en madkurv.

 
Blå_Ord og Historier.jpg

Koncert med “Sange til verden”

HEDENSTED

Fredag den 14. juni
Kl. 16.00

FN’s 17 verdensmål er sat i ord og musik i projektet ”Sange til verden”, som man kan opleve i Hedensted Kirke. Musikskolen er tovholder på projektet, som involverer 125 børn fra de lokale skolers 4. klasser.

Rød.jpg

Intim støttekoncert med Maria Montell

HEDENSTED

Fredag den 14. juni
Kl. 18.00-21.00

Hedensted Sognegård slår dørene op til intim støttekoncert med den succesfulde sangerinde og sangskriver Maria Montell. Koncerten er inklusiv buffet, og en del af billetprisen doneres til Stafet for Livet.

Gul.jpg

Kultur-fabrikken i Trykkeri-parken

HEDENSTED

Lørdag den 15. juni
Kl. 10.00-16.00

Årets kulturopvisning hvor du både kan opleve kreative workshops, street aktiviteter, madboder, dramaforestilling, yoga og en masse musikoptrædner fra lokale kunstnere. Kom og få en hyggelig dag med hele familien.

01.jpg

Stafet for Livet

HEDENSTED

Lørdag-søndag den 15.-16. juni
Kl. 11.00-11.00

Stafetten hører under Kræftens Bekæmpelse og varer i 24 timer. I løbet af ét døgn skal der samles penge ind til at bekæmpe den frygtelige sygdom, som så mange har eller har haft inde på livet.

 
Gul.jpg

Dannebrogs 800 års jubilæum

HEDENSTED

Lørdag den 15. juni
Kl. 15.30-20.00

Fejringen starter med andakt i Hedensted Kirke, hvorefter der vil være fanemarch gennem byen med Fredericia Postorkester i spidsen. Der sluttes af med fest på Hedensted Sognegård kl. 18.00.

Rød.jpg

Museernes Dag på Glud Museum

GLUD

Lørdag den 15. juni
Kl. 13.00-16.00

På Museernes Dag leger Glud Museum med ler som materiale. Du kan bl.a. være med til at grave det op af jorden og blande det, som man gjorde i gamle dage, Så mød op i tøj, som må blive beskidt.

Blå_Ord og Historier.jpg

Dansk Mølledag på Uldum Mølle

ULDUM

Søndag den 16. juni
Kl. 10.00-16.00

På Dansk Mølledag byder Uldum Mølle på et spændende program for hele familien. Der vil bl.a. være veteranbiler, opstart af møllens gamle diesel-motorer og en lille fødevaremesse med vægt på gode råvarer.

Grøn.jpg

Se hvad der sker i resten af regionen

REGION MIDTJYLLAND

Uge 23 og 24
Se tidspunkter ved arrangementerne

Fra den 1.-16. juni fejrer vi kulturlivet og fællesskabet i hele Region Midtjylland under temaet “Genopdag”. Hold dig opdateret på kulturfestivalens hjemmeside - der kommer hele tiden nye arrangementer til.